Sangen kan med få ændringer komme til at passe til en konfirmand af hunkøn også. Prøv dig frem!

Melodi: Til pinse når skoven

I dag er vi samlet, er indbudt til
en konfirmation, som vi fejre vil.
Nu traller vi sammen her hver en FAR,
så høre man kan, at vi stemmer har:
Trala lalala …..

Ja, dreng, nu er end’lig du blevet stor,
skønt stadig du kun er en junior,
men stolte, det er de, dog mest din MOR.
Lad mødrene tralle i eget kor:
Trala lalala …..

Du blev lidt forkælet, det tror vi da,
af bedsteforældre, som gerne ga’.
De glæder sig over, du er så stor,
og traller nu sammen i blandet kor:
Trala lalala …..

Se, onkler og tanter står nær i kø,
de syn’s, du er sådan en skøn nevø.
Så hjælp dem da alle, syng med i kor
og lad os så høre en skøn tenor:
Trala lalala …..

Vi nyder en middag og har det rart,
og stemningen var her jo li’ fra start.
Vi værterne hilser med verset her,
syng med alle sammen: Vi hilser jer!
Trala lalala …..

Og vor konfirmand er så ny og fin
i sort og i hvidt, li’som en pingvin.
Han tænker: Mon ej det en ende får,
den middag, den varer i hundred’ år!
Trala lalala …..

Tillykke med dagen vi siger da,
for vers har vi nu ikke flere a’.
Løft glasset og. syng for vor konfirmand:
Han længe skal leve, som han er vant.
Trala lalala …..