Mel.: Der bor en bager

Nu skal vi synge en lille vise,
hvori I slet ikke mig skal prise.
For denne sang er til far og mor
som TAK fra mig, som i dag blir “stor!”

Min fremtids dage I ville lette
ved flittigt på mig hver dag at rette:
“Gør ikke dit, og gør ikke dat!
Så vil i livet det gå dig glat!

I har mig fulgt hvert sekund i livet,
og at I alt om mig ved, er givet!!!
I har bekymret jer om mig tit,
på jer tålmodighed har jeg slidt.

Så let har for jer min barndom været!
Slet intet opgør i mig har gæret!!!
For I har lært mig om godt og ondt
og om alt det, som for mig er sundt!

En TAK til alle, som er til stede.
I kom med gaver, med fest og glæde.
Og TAK til dem, som sa’ pæne ord:
hvor klog og køn jeg nu er “som stor”!

Den største TAK mor og far skal have
for dejlig barndom, for fest og gave.
Hjælp mig at give min mor og far:
En konfirmands varmest H U R R A !