Denne danske omskrivning af kærligheds-klassikeren ‘Love me tender’ er en af de mest brugte bryllupssange. Den simple, men smukke tekst, vil med garanti få selv den mest hærdede grandonkel til at knibe en tåre.

Melodi: Love me tender

Sommer, Vinter, dag og nat –
livet går i ring,
få og simple trylleord –
sætter alt i sving:
Elsk mig stille, elsk mig blidt –
livet er en lyst,
tunge tanker jages væk –
kærlighed er trøst.

Hånd i hånd på livets vej,
sammen drog I ud,
når I møder storm og slud,
husk det elvte bud:
Elsk hinanden stille, blidt –
find et fælles ly,
solen skinner altid varmt,
bag den sorte sky.

Lys og mørke, lyst og nød –
livets tidevand,
dag og uge, måned, år –
tidens skarpe tand.
Elsk nu stille, elsk nu blidt –
alt hvad I formår.
Livet det er her og nu,
lige hvor I står.

[Brudens navn] er den muntre sø
med det dybe vand,
eventyret ventede
for den rette mand.
Stå til søs og dyk så ned
helt til søens bund.
Skatten venter kun på dig
på den dybe grund.

Karriere, stress og jag,
det gør maven sur,
hvis [Brudgommens navn navn] nu en dag ser ud,
som en kalket mur:
Elsk ham stille, elsk ham blidt,
sjælen bli’r så blød,
pandens rynker glattes ud,
kinden bli’r så rød.

Lær så det af Jeres børn:
Livet er en leg.
Fællesskab og fælles børn
viser Jeres vej.
Hvis I elsker stille, blidt,
deler smil og suk,
deler glæder, deler sorg –
bli’r rejsen fortsat smuk.