LejlighedssangeTil denne søde sang skal man sørge for stjernekastere, lightere, fyrfadslys, cykellygter eller lignende til alle gæsterne. Inden det sidste vers synges, tændes alle ’stjernerne’ og viftes over hovedet for at understrege budskabet. Sangen kan både synges til brudepar, konfirmander, fødselarer eller lignende.

Mel.: Det haver så nyligen regnet

Her i dag vil vi alle sammen tænde,
hver en stjerne, der lyser klart og rent,
og mod dig [jer] vore tanker sig vil vende,
for du [I] har alle stjernerne fortjent.
Stjerne lyser nu her,
snart så fjernt, snart så nær,
på en dag, som vi husker hver især.

Her fra XX og XX skal der lyde,
tak for venskab igennem mange år,
hver en dag vil vi gerne med dig [jer] nyde,
og vi håber, vi mange flere får.
Tak for minder, vi fandt,
og som os sammen bandt,
hvert et minde vi gemmer som en pant.

(stjernerne tændes)

Nu i flok vi de bedste ønsker sender,
til [Hovedpersonens navn eller ‘jer begge’], og gid det godt dig [jer] gå,
og før stjernerne slukkes, kære venner,
vi os rejser, ja, vi må op at stå,
for med stjernerne her,
ønsker vi hver især,
held og lykke, for du [jer] som vi har kær.