Skal du bruge en sang til fødselsdag? Søg ikke længere for her er masser af fødselsdagssange!

Udvalget af hjemmestrikkede fødselsdagssange er stort, men det kan være svært at finde den helt rigtige sang til fødselsdag. Med til en rigtig god fest hører selvfølgelig fødselsdagssange, men hvad skal i synge?

En sang til fødselsdag kan være vanskelig at finde, men fortvivl ikke. Herunder finder du tre temmelige forskellige fødselsdagssange, som nok skulle kunne bruges – uanset hvem der fejrer.

Husk at rette “fødselar/konfirmand, til værtens navn. Fødselsdagssange er din chance, som gæst, for at få sagt et par humoristiske sandheder til fødselaren, uden nødvendigvis at skulle holde en lang tale.

Fødselsdag/konfirmation med ramasjang

En hyldest til festens midtpunkt – fødselar som konfirmand – med masser af tju bang og ramasjang.

Melodi: Se, Norges blomsterdal

Vor fødselar/konfirmand i dag
vi fejre vil med tju og bang
og denne lille sang,
vi er et festligt lag.
Tra la la la la la
nu er vi kommet godt i gang,
: her bliver ramasjang :

Du er så flink og rar,
som ven der er du rigtig go’,
du er os alle tro,
den bedste ven vi har.
Tra la la la la la
Nu her med denne lille sang
: skal blive ramasjang :

Vi om din færden har
lidt kendskab – det vi sætter pris
på – ja naturligvis,
du herlig altid ‘var’.
Tra la la la la la
Derfor med denne lille sang
: for dig bli’r ramasjang :

Du altid livet ta’
med tålmod – hvad så end der kom’
du altid klar’ det, som
du andet ej ku’ ha’.
Tra la la la la la
Nu siger vi endnu engang
: her bliver ramasjang :

De lyse sider du
ved livet altid flot kan se,
jo, jo vi ved besked,
derfor du hyldes nu
Tra la la la la la
derfor du hyldes dagen lang,
: der bliver ramasjang :

Vor kære fødselar/konfirmand
du hyldes skal, det er da klart,
det sker nu i en fart,
TILLYKKE med vi har.
Tra la la la la la
HURRA – vi råber her engang,
: så er der ramasjang :

Tillykke med dagen

En neutral sang over en kendt melodi, der kan bruges til de fleste anledninger. Inden sangen starter, uddeles der flag og hældes op i glassene.

Melodi: Pomp and Circumstance

[Fødselarens navn] holder gilde,
for at fejre sig selv,
spurgte os om vi ville,
så det ku’ bli’ en fest.
Kan I nu melodien?
Den er gammel og grå
: pust i serpentinen
ta’ en drink eller to :

flag til fødselsdagGæsterne mod dig vende
flag for dig, der er bedst.
Hurraråb vil vi sende,
alle os, der er gæst.
Vi blir’ altid så vilde
Når vi kommer til fest.
: hvem sku’ tro, nogen ville
ha’ os med som gæst :

(mellemspil – der må skåles og viftes med flag!)

Lad de røde flag smælde
giv humøret lidt gas.
Kom, lad tonerne vælde
frem med morskab og spas.
Lad nu glassene fylde
for med stemmernes væld,
: vi dig alle vil hylde
forsat lykke og held :

Held og lykke

En sang til den unge fødselar. Afhængig af, hvem sangen er fra, kan ‘din familie’ i sidste vers udskiftes med ‘tante Oda’, ‘søster Anne’, ‘mor og far’ eller lignende.

Melodi: Jeg en gård mig bygge vil

I vor lille vise her,
vil vi prise først især,
dine kære, som jo ville,
fejre dig ved dette gilde.
Når du nu med fryd i sind,
træder i din ungdom ind.

Venner fyld nu glasset op,
lad os før vi siger stop,
med hurra – et leve længe,
råbe i den vante gænge,
[fødselarens navn] – skål – det er din dag,
nyd nu den med velbehag.

Nu for dine fremtidsmål,
vil vi alle sige skål,
og det bedste for dig håbe,
samt et ekstra hurra råbe.
Alt det gode på din vej,
ønsker din familie dig.

Flere fødselsdagssange?

Mangler du yderligere inspiration til fødselsdagssange eller andre fester? Find en alternativ sang til fødselsdag her:

Del denne artikel med andre: